Foreninger, klubber og skole

Redaktørens ledere

Forsidebillede

Bebeskæftigelse på Skolen

Fastelavn 2018

„Afkroge er ikke, hvad de har været!“
– således hedder et af Benny Andersens digte fra 1995.

Det lyder således:


Man leder efter et ord
og finder et sprog

Man kysser en mund
og blir gift med et folk

Man graver i haven
og støder på en planet

Man ser forundret op
og man er forår.

Det siger noget om, at lige så snart vi støder på noget, hvor småt, det end måtte være, så er det en del af noget større, som vi dermed også ramler ind i og bliver en del af.

Lige nu mærker vi især, at hvor vi end kigger hen, så støder vi på foråret, der storskrydende pibler og skyder frem alle vide vegne. Og vi mærker den kraft og betydning, det har – så vi præcis som Benny Andersen må overgive os til, at vi ikke bare er i foråret – foråret er så meget i os, at vi er foråret.

Det gælder i alt. Vi kan ikke isolere os eller afskære os og bare være i os selv uden deltagelse i noget større. Når vi fødes, er vi i verden. Og således er vi også i byen her, hvor vi bor. Den kan vi heller ikke isolere os fra. Hvad enten vi går i Brugsen, i hallen, til bageren eller sender vores børn i skole og daginstitution, så bliver vi en del af et fællesskab. Det kan godt være, at Brugsen og bageren ikke afkræver den store deltagelse af os, som skolen, idrætsklubben og daginstitutionen gør, men alle steder lever de af, at vi kommer igen, og at vi hver gang giver noget af os selv, hvad enten det er vores penge eller vores engagement. Og på den måde er vi i et dybt afhængighedsforhold, fordi vi ikke kan eksistere uden hinanden. Vi er ikke bare i Stilling-Gram. Vi er Stilling-Gram. Verden og foråret. Intet mindre.

Læs blot videre og se og mærk, at du er fællesskabet og fællesskabet er dig.


Lisbeth Kristensen,
Redaktør på TVÆRS